Havnens historie

 

Jollehavnen begyndte i 1800-tallet, hvor lokale fiskere fra Østby og omegn lavede en lille stenmole, hvor der lå 2-4 både.

Det var det samme sted, hvor stenfiskerene hentede sten fra Jyllinge Holme og flækkede dem med værktøj lavet i smedjen i Østby, de blev brugt til fundamenter til gårde i omegnen.

Det stoppede ca. år 1920. 

Nuværende havn blev lavet i år 1979 af 2 ildsjæle, ved navn Børge Hansen og H.C. Jørgensen. De kørte kolonne kørsel med sten fra grusgraven i Kyndby til nogle af de større moler som der er i dag.

Det var de samme 2 ildsjæle der startede Arne-Jørgen lauget, da der blev fundet en gammel  træjolle i haven ved Jyllinge museum .

Det var den sidste træjolle, der blev bygget i Jyllinge bådebyggeri til fiskerne Arne og Jørgen, som havde en lille havn i Østskoven. Det var nok også den sidste træjolle som blev bygget i Roskilde fjord.

De så den igennem i haven ved Jyllinge Museum, hvor de rodede med motoren, fik den ordnet og så blev selve båden sat i stand og derfor er den er i dag bevaringsværdi og ligger i Østby jollehavn nu.

Området samt gården var ejet af Skibby Kommune, som havde planer om at lave lejrskole her, det blev heldigvis ikke til noget, derfor lavede de planer om at sælge gården, men lade og klubhus blev stykket fra og overgik til nuværende jollehavn med retten til at bruge det (kommunen ejer det forsat.) det var i 1989.

Skibby kommune, Jægerpris kommune, Slangerup kommune og Frederikssund kommune blev lagt sammen og hedder nu Frederikssund kommune. De ejer området, men vi har stadig retten til at bruge havnen og området så længe Østby bådlaug eksisterer og det er naturligvis til for alle, som vil besøge det.